Tolkiens Samsø

Samsø Museum, Tranebjerg

Begynd med baggrunden: øens vikingetid, gravhøjene og Angantyr-sagnet. Museet giver den kontekst, der gør resten af ruten meningsfuld. Spørg efter den lokale guidebog Sagnenes Samsø af Lis Nymark, der fører rundt til øens sagnsteder — den bliver din følgesvend resten af dagen.

Her er det også værd at nævne den bredere forbindelse: Tolkien brugte et helt liv på at studere de norrøne tekster, og hans søn Christopher oversatte den saga, der udspiller sig på den ø, du netop har sat fod på. Det er ikke en tilfældig berøring — det er en direkte linje fra dette museum til Midgård.

Brattingsborg Skov — »Angantyrs Høj«

Et af tre steder på øen, hvor traditionen udpeger Angantyrs gravhøj — højen med det forbandede sværd. Skoven er tæt besat med stendysser og høje fra stenalderen, og stien ender ved en vild strand med udsigt over Samsø Bælt. De højlagte er reelle: du går mellem ægte forhistoriske grave, selv om tilskrivningen til Angantyr er lokal tradition snarere end arkæologi.

Vesborg Fyr

Samsø har haft fem fæstninger gennem middelalderen — Vesborg, Gammel Brattingsborg, Hjortholm, Bisgård og Blafferholm. Ingen af dem står i dag. Vesborg var den største: et kæmpemæssigt borganlæg fra 1360'erne på en kunstig banke over 20 meter høje kystklinter. Det sidste af murværket styrtede angiveligt i havet julenat 1875. I dag står et fyrtårn på banken med udsigt over tre farvande.

Onsbjerg — Odinsbjerget

Mellem Onsbjerg og Tanderup ligger bakken Dyret, der hæver sig 51 meter over jorden. I hedensk tid hed den Odinsbjerg — Odins bjerg — og gav sit navn til byen Onsbjerg. I Lokasenna fra Den Poetiske Edda anklager Loke Odin for at have udøvet sejd — den forbudte trolddom — på øen Samsø. Odin optrådte under navnet Jalk, tromslående som en vølve, vandrende blandt mennesker i skikkelse af en troldkvinde.

Det er den eneste passage i Eddaerne, der placerer en navngiven gud på Samsø for et navngivet formål.

Kanhavekanalen

En ægte vikingekanal, gravet tværs gennem øen på det smalleste sted — 500 meter lang, 11 meter bred, bygget i årene 726–729 e.Kr. Dateringen er arkæologisk sikker. Sagaen tilskriver kong Angantyr værket: kanalen lod hans drageflåde skifte mellem øst og vest og kontrollere farvandene fra Stavns Fjord.

Pas på med at forveksle tradition og arkæologi her: kanalen er dateret, men tilskrivningen til Angantyr er sagn. Saxo placerer Angantyrs fald på Samsø »i 728« — men årstallet stammer fra Saxo, ikke fra udgravninger. Det tidsmæssige sammenfald mellem sagaens Angantyr og kanalens byggeperiode er suggestivt, men det er alt.

Langør & Stavns Fjord

Sagnet lægger Angantyrs flådebase her i den beskyttede fjord — havnen, hans drageskibe stævnede ud fra. I dag er Langør Samsøs mindste og mest stemningsfulde havn, skjult bag holme og rev i den fredede Stavns Fjord. God frokoststop ved røgeriet med udsigt over fjorden og holmene. Fra bakken Grønhøj åbner hele fjorden sig — Hjortholm, Besser Rev, de spredte øer.

Mårup Vig — Munarvágr

I vikingetiden hed bugten Munarvágr — »længslens bugt« eller »glædens bugt«. Her udkæmpedes holmgangen, hvor Angantyr og hans elleve brødre faldt for Tyrfings forbandelse. Og hertil kom Hervør siden alene i nattemørket, imod alle advarsler, gik mellem de flammende høje og manede sin døde far frem af graven for at kræve sværdet.

Hyrdens advarsel til Hervør — »Ild flakker, høje åbner sig, jord og vand brænder« — er blandt den norrøne litteraturs mest levende billeder. Rutens følelsesmæssige midtpunkt.

Nordby Bakker

Bakkedragene, hvor den hvileløse spøgelseskonge Angantyr ifølge sagnet bor med sine krigere, til forbandelsen løses. Endnu en »Angantyrs Høj« udpeges traditionelt ved Nordby. Morænelandskabet bølger i alle retninger — høje og dale, lyng og eng — og gravhøje er synlige mod horisonten. De underjordiske, siger traditionen, bor i bakkerne. På heldige nætter kan man se højene rejse sig på glødende søjler.

Issehoved

Samsøs vilde, dramatiske nordspids — formet som en miniature af Skagens Grenen. Her mødes strømmene, og tangen skyder sig ud i Kattegat. I klart vejr ser man tværs over vandet til Helgenæs med Ellemandsbjerg — »alfmandens bjerg« — der rejser sig 99 meter over havet på den modsatte kyst.

Og det er her, man bedst kan forestille sig Hervørs ankomst. Sagaen beskriver hende sejlende til Samsø alene, imod alle advarsler, og gå i land på en ø, der brændte af gengangernes ild. Issehoved, udsat og vildt, er landskabet for den ankomst.

Ballebjerg

Øens højeste punkt — 64 meter — med udsigtstårn. Slut dagen her i solnedgangen og skue ud over hele sagalandskabet: Munarvágr mod syd, Stavns Fjord, Nordby Bakker, Jyllandskysten med Aarhus og Mols Bjerge, og i klart vejr øen Hjelm og strædet Hjelm Dyb i nordøst.