Issehoved fra luften — Samsøs nordspids, hvor sagalandskabet strækker sig mod Kattegat
En guidet rejse i sagalandskabet

Tolkiens Samsø

Midt i Kattegat ligger den ø, hvor bersærkerkongen Angantyr faldt, og hvor skjoldmøen Hervør vækkede sin døde far af højen. J.R.R. Tolkien kendte sagaen indgående — og tog dens dværge, gravhøje og dødninge med sig ind i Ringenes Herre. Denne rute fører dig gennem det virkelige landskab bag Midgård.

»Dum synes mig den, der færdes her alene i den mørke nat. Ild flakker, høje åbner sig, jord og vand brænder.« — Hyrdens advarsel til Hervør, Hervararsagaen · gengivet af Samsø Museum
Stop 10
Rute ~55 km
Tid 1–2 dage
Retning Syd → Nord
Kort over Samsø med de ti stop på ruten Kattegat Samsø Bælt Hjelm 1 · Tranebjerg 2 · Brattingsborg 3 · Vesborg 4 · Onsbjerg 5 · Kanhave 6 · Langør 7 · Munarvágr 8 · Nordby Bakker 9 · Issehoved 10 · Ballebjerg
Ti højilde · fra syd til nord gennem sagalandskabet
Kapitel I

Hvorfor netop Samsø?

J.R.R. Tolkien var professor i oldengelsk ved Oxford og tilbragte et liv med de nordiske sagaer. Én af dem stod hans hjerte særligt nær: Hervararsagaen (Hervarar saga ok Heiðreks) — fortællingen om det forbandede sværd Tyrfing, smedet af dværgene Dvalin og Durin, og om skjoldmøen Hervør, der vækker sin døde far af gravhøjen for at kræve sværdet.

Forbindelsen er usædvanligt håndfast: Tolkiens søn Christopher udgav i 1960 den autoritative engelske oversættelse, The Saga of King Heidrek the Wise — et projekt, faderen fulgte tæt. Og sagaens dramatiske midtpunkt udspiller sig på Samsø: Her faldt Angantyr og hans elleve bersærkerbrødre i holmgang mod svenskeren Hjalmar, her blev de højlagt med det forbandede sværd, og her kom Hervør en nat i land og manede sin far frem af den flammende høj.

Den danske historiker Casper Clemmensen har i bogen Tolkien og det mytiske Jylland vist, hvor mange tråde der løber fra Aarhusbugtens og Samsøs sagnverden ind i Midgård — fra stednavne på kortet til figurer i fortællingen. Clemmensen peger bl.a. på parallellen mellem den jyske fredskonge Frode Fredegod og Frodo (oldengelsk: Fróda), og mellem den jyske høvding Hengest, der førte jyderne til England, og Aragorns kongelinje. Ikke alle paralleller er lige veldokumenterede — men Tolkiens glæde ved kort og begejstring for navne alene for deres lyds skyld gør selv de dristigste teser værd at overveje.

Denne rute følger trådene tilbage — til de høje, bugter og bakker, man stadig kan besøge.

Kilder: Hervarar saga ok Heiðreks (Wikipedia) · Skaldic Project: C. Tolkien-udgaven 1960 · VisitAarhus: Tolkien & Østjylland (Clemmensen) · Critique: akademisk anmeldelse af Clemmensen
Kapitel II

Fra saga til Midgård

Seks steder, hvor Hervararsagaens Samsø-fortælling skinner igennem i Tolkiens værk:

Sagaen fortællerTolkien skrev

Dværgene Dvalin & Durin

Smedede det forbandede sværd Tyrfing, som kræver et liv, hver gang det drages.

Durin, dværgenes fader

Tolkien gav navnet til Morias grundlægger og hans slægt, »Durins folk« — hentet direkte fra den norrøne tradition.

Hervør ved højen

Skjoldmøen vækker sin døde far i den flammeomspundne gravhøj og fravrister ham sværdet.

Dysserne og dyssegasterne

Frodos møde med gravgengangeren på Dyssehøjene — og sværdet, han tager fra dyssen — er scenens nærmeste arving.

Spøgelseskongen i bakkerne

Sagnet siger, at den hvileløse Angantyr bor i Samsøs bakkedrag med sine krigere, indtil forbandelsen løses.

De dødes hær

Dødningekongen og hans hær i Det Hvide Bjerge, som Aragorn løser fra deres forbandelse.

Ørvar-Odds brynje

Vikingens magiske ringbrynje, som intet sværd kunne gennembryde — skabt af irske alfer og båret i kampene på Samsø.

Mithril

Den sølvskinnende brynje, skabt af alverne, der redder Frodos liv i Morias miner.

Skjoldmøen Hervør

Kvinden, der tager våben og drager i mændenes sted — sagaens ubestridte hovedperson.

Éowyn af Rohan

Skjoldmøen, der fælder Heksekongen af Angmar i Kongen vender tilbage.

Gestumblindes gåder

Odin i forklædning udfordrer kong Heidrek til en gådekamp om livet — nordens ældste bevarede gådedigtning. Han vinder med et snydespørgsmål: »Hvad hviskede jeg Balder i øret?«

Gådelegen i mørket

Bilbo og Gollums gådekamp om livet i Hobbitten følger samme mønster — helt ned til det afsluttende snydespørgsmål: »Hvad har jeg i lommen?«

Parallellerne bygger på: Hervararsagaen (Wikipedia) · VisitAarhus / Casper Clemmensen · J.R.R. Tolkien og Mols
Kapitel III

Ruten: ti stop fra syd til nord

Hele turen kan køres i bil på én lang dag eller fordeles over to. På cykel er to dage ideelt. Rækkefølgen følger sagaen: fra museet og det forbandede sværds høj i syd, gennem Odins bjerg og Angantyrs kanal, til bugten hvor Hervør vækkede de døde, og den sidste udsigt mod Hjelm Dyb.

1KL. 9.30 · 1 TIME

Samsø Museum, Tranebjerg

Begynd med baggrunden: øens vikingetid, gravhøjene og Angantyr-sagnet. Museet giver den kontekst, der gør resten af ruten meningsfuld. Spørg efter den lokale guidebog Sagnenes Samsø af Lis Nymark, der fører rundt til øens sagnsteder — den bliver din følgesvend resten af dagen.

Her er det også værd at nævne den bredere forbindelse: Tolkien brugte et helt liv på at studere de norrøne tekster, og hans søn Christopher oversatte den saga, der udspiller sig på den ø, du netop har sat fod på. Det er ikke en tilfældig berøring — det er en direkte linje fra dette museum til Midgård.

2KL. 11.00 · 1½ TIME

Brattingsborg Skov — »Angantyrs Høj«

Et af tre steder på øen, hvor traditionen udpeger Angantyrs gravhøj — højen med det forbandede sværd. Skoven er tæt besat med stendysser og høje fra stenalderen, og stien ender ved en vild strand med udsigt over Samsø Bælt. De højlagte er reelle: du går mellem ægte forhistoriske grave, selv om tilskrivningen til Angantyr er lokal tradition snarere end arkæologi.

Tolkien-sporetRen dyssehøj-stemning: gamle træer, tavse høje og fornemmelsen af, at noget venter under mulden. Tolkiens Dyssehøje på vejen fra Herredet til Bri blev født af præcis dette landskab — beskrevet i en saga, genkendt i et virkeligt terræn.
Kilde: Samsø Herred: »Angantyrs Høj vises endog tre steder«
3KL. 12.45 · ¾ TIME

Vesborg Fyr

Vesborg Fyr set fra drone — fyrtårnet på den grønne borgbanke over kystskrænterne
Vesborg Fyr — fyrtårnet på borgbanken, hvor fem fæstninger engang stod

Samsø har haft fem fæstninger gennem middelalderen — Vesborg, Gammel Brattingsborg, Hjortholm, Bisgård og Blafferholm. Ingen af dem står i dag. Vesborg var den største: et kæmpemæssigt borganlæg fra 1360'erne på en kunstig banke over 20 meter høje kystklinter. Det sidste af murværket styrtede angiveligt i havet julenat 1875. I dag står et fyrtårn på banken med udsigt over tre farvande.

Vesborg Fyr på klintens kant — kystskrænterne falder stejlt mod havet
Klinten ved Vesborg — her styrtede de sidste murrester i havet julenat 1875
Tolkien-sporetFem fæstninger bygget, alle forsvundet — kun jordvoldene og fundamenterne tilbage. En hel ø af faldne kongeriger, hvor storslåede anlæg overlever deres bygherrer som ruiner i landskabet. Det er Tolkiens Midgård i miniature: Númenors fald, Arnors forfald, vagttårnene på Amon Sûl. Forbindelsen er tematisk, ikke tekstlig — men stå på Vesborgs borgbanke og kig ud over havet, og du forstår den i kroppen.
4KL. 13.45 · ½ TIME

Onsbjerg — Odinsbjerget

Mellem Onsbjerg og Tanderup ligger bakken Dyret, der hæver sig 51 meter over jorden. I hedensk tid hed den Odinsbjerg — Odins bjerg — og gav sit navn til byen Onsbjerg. I Lokasenna fra Den Poetiske Edda anklager Loke Odin for at have udøvet sejd — den forbudte trolddom — på øen Samsø. Odin optrådte under navnet Jalk, tromslående som en vølve, vandrende blandt mennesker i skikkelse af en troldkvinde.

Det er den eneste passage i Eddaerne, der placerer en navngiven gud på Samsø for et navngivet formål.

Tolkien-sporetTolkien kendte Lokasenna til bunds — den var kernelæsning i Kolbítar-klubben, han stiftede ved Oxford for at læse islandsk litteratur højt. Og hans Gandalf er den mest direkte arving af Odin i moderne litteratur: den vandrende skikkelse i den brede hat, der optræder under mange navne og søger skjult viden, uanset prisen. Du står på det bjerg, der bærer gudens navn.
Kilder: Samsøs historie: Odinsbjerget · Lokasenna (Wikipedia)
5KL. 14.30 · ½ TIME

Kanhavekanalen

En ægte vikingekanal, gravet tværs gennem øen på det smalleste sted — 500 meter lang, 11 meter bred, bygget i årene 726–729 e.Kr. Dateringen er arkæologisk sikker. Sagaen tilskriver kong Angantyr værket: kanalen lod hans drageflåde skifte mellem øst og vest og kontrollere farvandene fra Stavns Fjord.

Pas på med at forveksle tradition og arkæologi her: kanalen er dateret, men tilskrivningen til Angantyr er sagn. Saxo placerer Angantyrs fald på Samsø »i 728« — men årstallet stammer fra Saxo, ikke fra udgravninger. Det tidsmæssige sammenfald mellem sagaens Angantyr og kanalens byggeperiode er suggestivt, men det er alt.

Tolkien-sporetEt kongerige med storslåede anlæg, der overlever kongen selv — Midgårds ruiner af Númenor og Arnor er bygget af samme stof. Tolkien var dybt bevæget af tanken om store værker, der overlever deres bygherrer.
Kilder: Vikingeskibsmuseet: Kanhavekanalen, år 726 · Havneguide: Viking Tales Samsø
6KL. 15.15 · 1 TIME

Langør & Stavns Fjord

Sagnet lægger Angantyrs flådebase her i den beskyttede fjord — havnen, hans drageskibe stævnede ud fra. I dag er Langør Samsøs mindste og mest stemningsfulde havn, skjult bag holme og rev i den fredede Stavns Fjord. God frokoststop ved røgeriet med udsigt over fjorden og holmene. Fra bakken Grønhøj åbner hele fjorden sig — Hjortholm, Besser Rev, de spredte øer.

Tolkien-sporetHer hører forbindelsen til Ørvar-Odds magiske brynje hjemme: en ringbrynje skabt af irske alfer, som intet sværd kunne gennembore, båret i kampene på Samsø. Tolkien omdannede den til mithril — den alvesmede panserskjorte, der reddede Frodos liv.
7KL. 16.45 · 1 TIME

Mårup Vig — Munarvágr

I vikingetiden hed bugten Munarvágr — »længslens bugt« eller »glædens bugt«. Her udkæmpedes holmgangen, hvor Angantyr og hans elleve brødre faldt for Tyrfings forbandelse. Og hertil kom Hervør siden alene i nattemørket, imod alle advarsler, gik mellem de flammende høje og manede sin døde far frem af graven for at kræve sværdet.

Hyrdens advarsel til Hervør — »Ild flakker, høje åbner sig, jord og vand brænder« — er blandt den norrøne litteraturs mest levende billeder. Rutens følelsesmæssige midtpunkt.

Tolkien-sporetDen direkte forfader til Dyssehøj-kapitlet i Eventyret om Ringen — og til hele motivet med våben taget fra de dødes høje. Hervørs natlige vandring mellem flammende gravhøje på Samsø blev til Frodos rædsel i dyssen på Dyssehøjene. Besøg ved skumring.
Kilder: Havneguide: Munarvágr / Mårup Vig · VisitSamsø: Den sagnomspundne ø (Lis Nymark)
8KL. 18.00 · 1½ TIME

Nordby Bakker

Samsøs kystlinje set fra drone — der hvor bakker, strand og hav mødes
Kysten ved Nordby set fra luften — grænsen mellem saga og hav
Nordby Bakkers bølgende morænelandskab set fra drone
Nordby Bakker — det bølgende landskab, hvor spøgelseskongen ifølge sagnet bor

Bakkedragene, hvor den hvileløse spøgelseskonge Angantyr ifølge sagnet bor med sine krigere, til forbandelsen løses. Endnu en »Angantyrs Høj« udpeges traditionelt ved Nordby. Morænelandskabet bølger i alle retninger — høje og dale, lyng og eng — og gravhøje er synlige mod horisonten. De underjordiske, siger traditionen, bor i bakkerne. På heldige nætter kan man se højene rejse sig på glødende søjler.

Tolkien-sporetTo forbindelser løber sammen her. Den første: myten om den forbandede krigerhær under bakkerne — Tolkiens Døde Hær, som Aragorn befrier i Det Hvide Bjerge. Den anden: gådekampen. Hervararsagaen slutter med Gestumblindes gåder — Odin i forklædning, der udfordrer kong Heidrek. Det er den direkte forfader til Bilbo og Gollums gådekamp i Hobbitten, helt ned til det afsluttende snydespørgsmål. Gå i bakkerne og tænk: hvad hviskede Odin Balder i øret? Hvad har Bilbo i lommen?
Kilde: VisitAarhus: spøgelseskongen Angantyr og De dødes hær
9KL. 19.30 · ½ TIME

Issehoved

Issehoved set fra drone — Samsøs dramatiske nordspids strækker sig ud i Kattegat
Issehoved fra luften — tangen skyder sig ud i Kattegat som en miniature af Skagens Grenen

Samsøs vilde, dramatiske nordspids — formet som en miniature af Skagens Grenen. Her mødes strømmene, og tangen skyder sig ud i Kattegat. I klart vejr ser man tværs over vandet til Helgenæs med Ellemandsbjerg — »alfmandens bjerg« — der rejser sig 99 meter over havet på den modsatte kyst.

Panoramaudsigt over Issehoveds bølgende bakker mod nordspidsen
Bakkerne ved Issehoved — landskabet, der minder om Rohans græsklædte høje

Og det er her, man bedst kan forestille sig Hervørs ankomst. Sagaen beskriver hende sejlende til Samsø alene, imod alle advarsler, og gå i land på en ø, der brændte af gengangernes ild. Issehoved, udsat og vildt, er landskabet for den ankomst.

Clemmensens teseEllemandsbjerg huser ifølge folkemindet en alvekonge i bjerget. Clemmensen mener, at myten om alvekongen i Ellemandsbjerg inspirerede Tolkien til hans egne alvekonger. Tesen er ikke bevist — men stå på Issehoved og se over mod et bjerg, der bogstaveligt hedder »alfmandens bjerg«, og overvej selv.
10KL. 20.00 · ¾ TIME

Ballebjerg

Øens højeste punkt — 64 meter — med udsigtstårn. Slut dagen her i solnedgangen og skue ud over hele sagalandskabet: Munarvágr mod syd, Stavns Fjord, Nordby Bakker, Jyllandskysten med Aarhus og Mols Bjerge, og i klart vejr øen Hjelm og strædet Hjelm Dyb i nordøst.

Clemmensens teseI havet mellem Djursland og øen Hjelm ligger strædet Hjelm Dyb — et vigtigt vikingetids-sejlløb. Clemmensen mener, at Tolkien, som ekspert i dansk vikingetid, faldt så dybt for navnet, at han tog det med ind i Ringenes Herre som det berømte Helm's Deep. Men vær ærlig: Tolkien sagde selv, at Helm's Deep var opkaldt efter kong Helm Hammerhand, og at terrænet var inspireret af Cheddar Gorge i England. Det fonetiske ekko mellem Hjelm Dyb og Helm's Deep kan være tilfældigt. Men det kan også være den slags navneklang, Tolkien elskede at fange. Kig ud over strædet og vurder selv.
Kilder: VisitAarhus: Hjelm Dyb og Helm's Deep · Critique: anmeldelse af Clemmensen
Kapitel IV

Praktisk & læsestof

Kom dertil

Færge fra Hou (Jylland) til Sælvig eller fra Kalundborg (Sjælland) til Ballen. Bil eller cykel anbefales — ruten er ca. 55 km fra ende til anden. Elcykler kan lejes ved begge havne.

Læs før du rejser

  • Christopher Tolkien: The Saga of King Heidrek the Wise (1960)
  • Casper Clemmensen: Tolkien og det mytiske Jylland
  • Lis Nymark m.fl.: Sagnenes Samsø
  • Adam Wagner: anmeldelse i Critique

Bedste tidspunkt

Maj–september for lange, lyse aftener. Planlæg Mårup Vig og Nordby Bakker til skumringen — det er dér, sagaen bor. Ballebjerg ved solnedgang. Husk: gravhøjene er fredede fortidsminder. Gå på dem med ærbødighed, grav aldrig.

Et ord om ærlighed. Forbindelsen mellem Hervararsagaen og Tolkien er veldokumenteret — Christopher Tolkiens oversættelse, dværgenavnene, højscenen og gådekampen er anerkendte paralleller i forskningen. De skarpere påstande om østjyske stednavne som direkte forlæg (Hjelm Dyb → Helm's Deep, Ellemandsbjerg → alvekonger m.fl.) er Casper Clemmensens tese og mere omdiskuterede. En grundig akademisk anmeldelse i Critique bemærker, at teorien alene hviler på navnelighed og sandsynligheden for, at Tolkien har set navnene på et kort — men tilføjer, at når man kender Tolkiens glæde ved kort og begejstring for navne alene for deres lyds skyld, virker ideen faktisk tilforladelig. Sagaens steder på Samsø hviler på tradition, ikke arkæologisk bevis: »Angantyrs Høj« udpeges hele tre steder, og de udpegede høje er reelt fra stenalderen. Tolkien besøgte aldrig selv øen — men han kendte dens saga bedre end de fleste danskere. Rejs derfor i tekstens landskab, og lad tvivlen være en del af eventyret. Hvor denne rute skelner mellem veldokumenterede forbindelser og Clemmensens teser, er det markeret tydeligt.