Samsøs særlige fiskepladser

For foden af det mægtige fyrtårn på den gamle borgbanke. Et langt, lavvandet »badekar« strækker sig 20 meter ud med sand og sten bevokset med blæretang. En topplads for havørred — både spidsen under fyret og bugterne på begge sider producerer fisk. I foråret går ørrederne helt ind på det lave vand og æder rejer mellem tangbælterne.

En fast rute i familien gennem generationer, og med god grund: kombinationen af borgbanke, fyrlys og lavvandet badekar er svær at finde mage til andre steder på øen.

Parkér på græsarealet ved siloerne. Fisk herfra og halvanden kilometer sydpå. Sandrevler brudt af store, spredte sten og pletter af tang og ålegræs. En af øens mest produktive pladser — særdeles giftig i sensommeren og efteråret, når de store fisk trækker igennem.

En af de pladser, lokale fiskere vender tilbage til år efter år, simpelthen fordi den bliver ved med at levere.

Fin parkeringsplads helt nede ved vandet. Klassisk badekarsfiskeri: inden for de første 15–20 meter er der halvanden meters dybde. Bunden er et mix af mellemstore rullesten, blæretang, sand og revler. Tobisstimer og rejer opholder sig i badekaret, og ørrederne følger dem. God plads til bagkast for fluefiskere.

En stille plads, men ikke en tilfældig én af slagsen. Badekarrets dybde og bundforhold gør den til noget særligt for både spin- og fluefiskere.

En af øens klassiske havørredpladser — en kilometerlang kyststrækning med fine badekar gennem Brattingsborg Skov. Men godset ejer skoven og har begrænset biladgang til kun maj og oktober. Det er ærgerligt resten af året, men til gengæld er pladsen fantastisk, når den er åben.

Den begrænsede adgang er en del af stedets tiltrækning. Når skoven åbner i maj og oktober, er det som om øens erfarne fiskere alle sammen har ventet på samme signal.

En velkendt og velfortjent plads. Tre kilometer kyst fra Balleshage syd for Ballen til det store Nørreskifte-rev. Parker ved vejen mellem Ballen og Lushage, gå 200 meter ned ad stien. Sandrevler langs kysten gør det muligt at vade langt ud og affiske tangområder. Også et af øens bedste steder for multe i sommermånederne.

En velkendt og velbesøgt plads blandt de lokale. Multefiskeriet her er noget af det bedste, øen har at byde på.

Det imponerende fem kilometer lange stenrev, der lukker Stavns Fjord mod øst. Her kan du stå med fjorden på den ene side og havet på den anden — næsten kaste i begge retninger. På spidsen er der ofte kraftig strøm, som kaster fisk af sig især i de lyse sommernætter. Revet er smalt og kan have gennembrud efter storm — vær forsigtig.

Revet har sine egne regler. Strømmen skifter hurtigt, og de fastboende ved præcis, hvornår de skal trække sig, længe før det bliver farligt.

Den sidste kendte fiskeplads på østkysten, før fjordsystemet tager over. Parker før Langør og fisk nordover. Pladsen er mindre besøgt end Nørreskifte og Besser, hvilket giver ro — og ofte fisk. Bunden er varieret med sten og sand.

En af østkystens mere stilfærdige pladser. Godt for den, der vil fiske i fred, uden at det går ud over fangsten.

Fra vestsiden af Mårup Havn og ud mod pynten Asmindør Hage. Mellemstore sten bevokset med store mængder blæretang — vær forsigtig, stenene er meget glatte. Asmindør Hage kan byde på gode strømforhold, og under klinten fanges gode mængder fisk, især om sommeren. En helårsplads med udsigt over Tunø, Aarhusbugten og Mols Bjerge.

Udsigten gør det let at glemme, at stedet er en arbejdsplads for lokale fiskere, ikke bare en udsigtspost.

Den stejle »havørredkløft« ved Mågelskår i Nordby Bakker. Dybe kystpladser der fisker fantastisk om sommeren, når ørrederne opholder sig i dybere vand tæt under land. Hele nordvestkysten fra Kolsøre Hage over Ballebjerg til Fugledal Hage er ét langt, produktivt stræk med små pynter, der lokker trækkende fisk ind under land. Bedst i skumringen og natten.

Kløften har et ry blandt de fastboende for at gemme på nogle af de største fisk på hele øen. Om det er sandt, eller bare en historie, der lever videre, kan ingen sige med sikkerhed.

Samsøs allernordligste punkt. Selve sandtangen er meget lav og sandet — svært at finde ørreder på spidsen. Men kysten sydover mod Nordby Bakker, hvor strømmen møder dybere vand over stenbund, er en anden historie. Her kombineres landskabsoplevelse med fiskeri — dramatisk terræn, skiftende strømme, og chancen for en overraskende fisk.

Øens nordligste punkt har altid haft noget af en stemning af, at man står dér, hvor historierne begynder. Det gælder historierne om vikinger og Tolkien. Men det gælder også fiskehistorierne.